Originalt italiensk i ny fortolkning
Il Dona betyder Fabio Donadoni. Il Dona er Fabios drøm, og derfor er restauranten opkaldt efter ham. Dona er en forkortelse af Donadoni og er det kælenavn, Fabio er kendt under blandt venner i branchen.
Il Dona er traditionel italiensk med utraditionelle ideer. Køkkenet er rustikt og stammer fra originale italienske egnsretter, tilført nordiske råvarer som rødkål, rødbede, rabarber og andre gode nordiske sager. Den italienske passion for god smag og enkel tilberedning suppleres med nordiske rødder, der tilfører det italienske køkken inspiration og kreativitet.
Smag og sundhed er ingredienser, vi lægger allermest vægt på. Tallerkenen er ikke overpyntet eller opskruet, men består af gode råvarer, der er tilberedt med omhu. Køkkenet er grønt uden at være fanatisk, og menuen er bygget op om en 7 retteres menu til 450 - 500 kr. Du kan også vælge en kort menu til omkring 350 - 400 kr. Menuerne skifter hver torsdag, så der hver uge er nye italienske retter, der bliver fortolket efter Fabios hoved.